Det bliver ikke i denne sæson, at Chelsea-tilhængerne får Mamadou Sarr at se på Stamford Bridge.
Den 19-årige midterforsvarer forlader nemlig The Blues, idet han i stedet skal tørne ud for søsterklubben Strasbourg på et lejeophold.
Ligue 1-klubben melder fredag morgen på sin hjemmeside, at Sarr skal tilbringe hele den kommende sæson i fransk fodbold.
Han kender sin ‘’nye’’ arbejdsgiver særdeles godt, da han blev solgt fra netop Strasbourg til Chelsea i juni måned.
I den forgangne udgave af Ligue 1 noterede Sarr sig for 27 kampe, hvilket altså var nok til at opnå et skifte til Premier League.
Her har han givetvis stadig en fremtid, men det bliver ikke i denne omgang.
Mamadou Sarr gør sig på det franske U20-landshold og er med sin højde på 1,94 cm noget af en mundfuld i midterforsvaret.

Chelsea
Strasbourg
Ligue 1





































