Chelsea pønser på at forlade Stamford Bridge.
I september 2024 beskrev The Guardian, hvordan Chelsea havde indledt forhandlinger om potentielt at forlade deres nuværende hjemmebane til fordel for et spritnyt byggeri i Earl's Court-distriktet.
Nu kan The Telegraph berette, at Chelsea har for nylig har mødtes med borgmester Sadiq Khan og teamet omkring ham.
- Borgmesteren arbejder tæt sammen med alle Premier League-klubber i London om en række forskellige spørgsmål.
- Borgmesteren er ikke bekendt med nogen nylige formelle forslag fra klubben om Earl’s Court-grunden. Borgmesteren og Transport for London (TfL) kan først danne sig en mening, når de har set detaljerne i eventuelle forslag, siger en talsperson for borgmesteren til mediet.
Nyheden om mødet mellem klubben og borgmesterkontoret kommer mere end ni måneder efter, at Chelseas muligheder for at flytte til Earl’s Court blev afvist af selskabet (ECDC), der har ansvaret for udviklingen af området.
Artiklen fortsætter efter billedet

ECDC's store plan for området omfatter dog ikke et nyt fodboldstadion, og det ser for nuværende ud til at blive en forhindring i Chelseas stadiondrømme.
En mulighed er dog, at Chelsea vil forsøge at købe Earl's Court.
Området i Earl's Court vurderes at være omkring 500 millioner pund værd.
Stamford Bridge blev indviet i 1877.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Premier League



































