2025-09-13 18:10:49

Cooper triumferede: Vi viste, hvem vi er

Steve Cooper er manden bag den første Brøndby-sejr på hjemmebane mod FC København i næsten fire år. Han fik set den indstilling og mentalitet, han kunne ønske sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

FCK

2 - 2

LEV

2-1 over FC København var en triumf af de større for Brøndby og ikke mindst for den debuterende cheftræner, Steve Cooper.

For waliseren fik en sejr i sin første opgave på Vestegnen.

En forfatter kunne ikke have skrevet drejebogen bedre.

Han kom, han sejrede og hyldede heltene.

Mens hverken Jesper Sørensen eller Frederik Birk har formået at besejre rivalerne fra FC København på Brøndby Stadion, præsterede Steve Cooper det i første forsøg.

Stil og mod
Og han gjorde det med stil og med et utroligt mod.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper triumferede: Vi viste, hvem vi er
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

For han kom til Brøndby onsdag, meddelte straks spillerne, at de skal spille med fire i bagkæden. 

Siden satte han anføreren (Daniel Wass, red.) ud på bænken, hvor han også fik selskab af et af klubbens største talenter, Noah Nartey.

Og på det mere deltajeorienterede plan havde han frataget hjælpetræner Henrik Hansen ansvaret for dødbolde. Det var hans nye assistent, Alan Tate, der havde fået det ansvar.

- Vi viste på banen, hvem Brøndby er. Vi var det bedste hold. Det her var ikke kun en sejr over mestrene.

- Det var en sejr, hvor vi viste den helt rigtige mentalitet. Sejren giver os mulighed for at vokse som hold.

Det bedste til det, de laver
- Jeg er så glad og stolt over den reaktion, vi viste efter FC København udlignede til 1-1. Vi slog tilbage, siger Steve Cooper, der forklarede nærmere om systemskiftet fra tre til fire i bagkæden.

- Jeg vil have et hold, der kan spille flere forskellige systemer. Formationsskiftet er en del af den proces, vi er gået i gang med.

- Vores besked til spillerne har været, at vi ikke skal introducere for mange forskellige koncepter til dem på nuværende tidspunkt, forklarer Steve Cooper, der ikke vil tale om Brøndbys fortid med tre i bagkæden, men kun tale om planerne for fremtiden.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

- Jeg har sagt til spillerne, de skal være de bedste til det, de laver. For det koster ikke noget.

- De skal løbe, kæmpe og vise den rigtige mentalitet. Vi skal spille med store ambitioner, uanset hvilken formation, vi stiller op i, påpeger Steve Cooper og fremhæver den måde Brøndby sluttede kampen.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

- Vi sluttede med erfarne spillere, men også med Masterclass-spillere (Noah Nartey og Jacob Ambæk, red.) på banen. Det er jeg glad for, siger den nytiltrådte Brøndby-træner.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

FCK

2 - 2

LEV

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce