2025-11-19 13:23:41

Dansk deroute: Så dyrt blev Skotland-nederlag

Den missede direkte kvalifikation til VM koster dyrt for Danmark på flere parametre. Få overblikket her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danmark tabte til Skotland og skal nu spille playoff-kampe for at kvalificere sig til sommerens VM.

Det giver sig selv, at VM-billetten er i fare for at glippe. Først venter en semifinale i Parken mod enten Sverige, Rumænien, Nordmakedonien eller Nordirland - herefter en finale mod et hold fra seedningslag to eller tre. 

Hvem det bliver mod og hvor, bliver vi klogere på ved torsdagens lodtrækning. Det eneste, vi ved, er, at det ikke bliver Italien, Tyrkiet eller Ukraine, fordi de er i første seedningslag.

Men det står også allerede klart, at regningen allerede har ramt flere steder.

Den direkte billet til VM havde betydet, at Danmark ville være seedet i andet seedningslag. Efter nederlaget til Skotland ender Danmark i fjerde seedningslag, hvis kvalifikation altså opnås. 

Det stopper ikke her. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Dansk deroute: Så dyrt blev Skotland-nederlag
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Playoff-kampene skal spilles til marts, og de nationer, der går videre, får heller ikke medbestemmelse over, hvor de skal bo under VM-slutrunden.

Det bestemmer FIFA og udelukkende FIFA.

Det betyder, at Danmark må tage til takke med, hvad FIFA finder af indkvartering.

Og så er der selvfølgelig de store pengebeløb.

Danmark glipper i omegnen af 60 mio. kr., hvis de ikke kvalificerer sig til VM.

Det er torsdag klokken 13.00, der er lodtrækning til playoff-kampene. De spilles den 26-31 marts. 

Den 5. december trækkes der lod til VM.

Podcast Cover

FCK arbejder på Ramaj-retur

Hattrick | Afsnit 173

Et opsigtsvækkende comeback kan være under opsejling i Superligaen. Bold kan nemlig som de første fortælle, at FC København arbejder på at hente Diant Ramaj i Dortmund. 

Læs mere
-12:49

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce