Efter 3,5 år i Hammarby IF er det slut for Simone Boye.
Den danske landsholdsspiller forlader den svenske klub, når sæsonen er slut - det vil sige ved årets udgang.
Det oplyser Hammarby på deres hjemmeside.
– For os er Simone en legende, der har bidraget meget til, hvor Hammarby står i dag i kvindefodbolden. Så det var en meget svær beslutning at træffe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Boye fortjener al respekt, og vi vil ønske hende alt det bedste i fremtiden og takke hende varmt for tre et halvt fantastiske år i Bajen (Hammarby, red.), siger sportsdirektør Arnór Smárason.
Simone Boye har dermed to kampe tilbage i Hammarby-trøjen.
Det er mod Brommapojkarna i Damallsvenskan og Ajax i Europa Cup.

Hammarby IF
Danmark (k)

































