3. Division -Dansk stopper tager til australsk sekunda-klub
2018-12-02 09:51:08
Foto: Getty Images

Dansk stopper tager til australsk sekunda-klub

Forsvarsspiller Dennis Nielsen har skiftet færøsk fodbold ud med australsk fodbold og klubben Box Hill United, der spiller i den fjerdebedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 27-årige forsvarsspiller Dennis Nielsen har lavet en aftale med den australske klub Box Hill United, som gør sig i den fjerdebedste række.

Dennis Nielsen har senest tørnet ud for FC Suduroy på Færøerne, mens han tidligere i karrieren har spillet for norske Egersund og islandske Vestri Isafjördur.

Og det er en udfordring, Dennis Nielsen glæder sig til.

- Det bliver ikke let. Det er ikke første gang, jeg er skiftet til et nyt land og en ny liga. Så jeg ved, jeg skal være ydmyg og arbejde hårdt, siger Nielsen til klubbens hjemmeside.

Han fik sin fodboldopdragelse i Esbjerg og tilbragte sine første seniorår hos Varde IF. I Box Hill United har han fået et godt indtryk af omgivelserne og sine nye holdkammerater.

- Der er nogle gode spillere, og alle er meget entusiastiske. Det har jeg bidt mærke i lige fra starten, siger Dennis Nielsen.

Den 27-årige stopper spillede 27 kampe i den færøske liga i 2018-sæsonen.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce