UEFA har onsdag meddelt, at alle 12 værtsbyer i 2021 er fastholdt, og dermed er Telia Parken og København også endegyldigt fastslået som værter.
Datoerne for næste års slutrunde er også offentliggjort, så de danske fans ved allerede nu, hvornår Kasper Hjulmands tropper spiller gruppekampe på eget græs.
EM sparkes i gang fredag den 11. juni med en kamp mellem Italien og Tyrkiet i Rom, og dagen efter skal Danmark i kamp.
Det danske landshold møder således Finland i Telia Parken lørdag den 12. juni, får besøg af Belgien torsdag den 17. juni, inden sidste gruppekamp i nationalarenaen er imod Rusland den 21. juni.
Hvis Danmark går videre, spilles ottendedelsfinalen et andet sted i Europa, mens Telia Parken får lov til at lægge græs til en kamp mere.
Det spilles således en ottendedelsfinale på dansk jord mandag den 28. juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM
Danmark





























