

Efter knap en times spil i Baku gik Thomas Delaney til jorden i Qarabags felt.
På tv-billederne lignede det, at den 34-årige midtbanespiller blev væltet af Pedro Bicalho i forbindelse med FCK's hjørnespark, og Delaney appellerede da også straks ivrigt til dommeren for straffespark.
Men hverken dommeren eller VAR reagerede, og spillet fortsatte til stor undren for Delaney.
Efter kampen havde pulsen lagt sig en smule, men den garvede FCK'er var stadig klar i spyttet omkring, hvad han oplevede i situationen.
Du så meget uforstående ud ved det hjørnespark?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg blev væltet ind i målet. Jeg tænker, at VAR kiggede den igennem, og at dommeren fik at vide, at der ikke var straffespark, så det var der vel ikke.
Men du er anfører, så du kunne vel tage fat i dommeren?
- Det gjorde jeg også.
Hvad sagde han?
- Spillet blev jo hurtigt sat i gang, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne spørge, hvad han havde tænkt over, men jeg fortalte ham da i hvert fald, at han skulle kigge på det. Det skulle han så ikke, lyder det fra Delaney.
Du kan se den omtalte situation i videoen øverst i artiklen.
FCK tabte udekampen mod Qarabag med 0-2.
Dermed står holdet med et enkelt point efter to kampe i Champions Leagues ligafase.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC København
Champions League







































