2025-08-06 06:00:00

Delaney om stikpille: FCK-historik taler sit eget sprog

Thomas Delaney mener, at KB og B1903's historik, som FCK er bygget på, taler sit eget sprog efter Malmö-fansenes tifo.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Malmø
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Kultur. Historie. Tradition.

Sådan stod der på den tifo, som Malmö FF's fans havde sørget for til tirsdagens opgør i Champions League-kvalifikationen.

En hyldest af dem selv – og samtidig en kritik af det, som FC København ifølge dem står for.

Efter tirsdagens 0-0-opgør på Eleda Stadion i Malmø blev Thomas Delaney spurgt, hvordan han havde det med det budskab, som de svenske fans havde medbragt.

Og her var han klar i spyttet.

- Jeg har jo spillet i KB – FCK om du vil – siden jeg var tre år. Jeg tror, at enhver FCK-fan er stolt af, hvad FC København er bygget på.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Delaney om stikpille: FCK-historik taler sit eget sprog
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

KB har 15 mesterskaber. B1903 har syv mesterskaber. KB er kontinentets ældste klub. Det taler vist sit eget sprog, lød det prompte fra københavneren.

Kjøbenhavns Boldklub er stiftet helt tilbage i 1876, mens Malmö FF går tilbage til 1910.

Men mens hadet var til at føle på uden for kridtstregerne, så endte det i lidt af en fuser på banen. 

Det lagde Thomas Delaney heller ikke skjul på efterfølgende. 

- Det var sgu ikke den mest sindsoprivende kamp for hverken jer eller diverse tilskuere. Det var fint nok. Vi står mindst lige så godt, som da kampen startede.

- Jeg kunne godt have ønsket, at vi havde været lidt skarpere og havde taget lidt mere risiko på den sidste tredjedel af banen, men der er også meget, jeg er tilfreds med.

Returopgøret i Parken spilles tirsdag, hvor vinderen sikrer sig en plads i playoff-runden til Champions League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce