2025-05-19 11:09:05

Efter kollaps: Ajax-træner færdig

Francesco Farioli har besluttet at forlade Ajax med øjeblikkelig virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Francesco Farioli har meddelt til Ajax, at han ikke længere ønsker at være træner i Ajax.

Beslutningen er taget dagen efter, at Ajax endte på andenplads i den hollandske Æresdivision. Vel og mærke efter at have tabt mesterskabet på gulvet.

Den italienske træner stopper med øjeblikkelig virkning. 

- Det er ekstremt skuffende. Francesco og hans stab har været en stor hjælp for os, siger teknisk direktør, Alex Kroes, og fortsætter.

- Det har været en intens sæson med mange mindeværdige øjeblikke. Vi har nået vores mål om at kvalificere os til Champions League i næste sæson. Francesco har haft en vigtig rolle i at løfte kulturen i Ajax, hvilket vi er taknemmelige for. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Efter kollaps: Ajax-træner færdig
Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix

- Det kommende sommertransfervindue så allerede ud til at blive udfordrende, og det bliver nu endnu mere udfordrende. Det er nu op til os at finde et nyt, stærkt trænerteam, når pre-season begynder den 26. juni. 

Det har været en speciel tid for Francesco Farioli, som formåede at få Ajax tilbage i toppen af hollandsk fodbold. Faktisk så det ud til, at Ajax strøg mod mesterskabet, men de tabte det hele mod slutningen.

Fem point i de sidste fem kampe blev det til, og dermed overhalede PSV Eindhoven og kunne søndag kalde sig hollandske mestre.

- At modtage respekt og støtte fra Ajax' fans betyder en masse for mig og min stab. Vi har oplevet uvirkelig og uforglemmelige øjeblikke. En unik, intens, emotionel sæson, hvor vi mærkede tro, holdånd og stolthed og til sidst nåede vores mål, siger Francesco Farioli.

- Ledelsen og jeg har de samme mål for fremtiden i Ajax, men vi har forskellige visioner og tidshorisonter. Jeg føler, at dette er det rette tidspunkt at forlade klubben.

Francesco Farioli nåede kun at være i klubben i en enkelt sæson. Den 36-årige træner har tidligere været i spidsen for Nice og flere tyrkiske klubber.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce