2023-03-05 10:00:02

Esbjerg-profil letter på hatten: 2. divison har overrasket

Esbjerg fB's midtbaneprofil Mads Larsen fortæller til bold.dk, at niveauet i 2. divison har overrasket ham positivt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 21. runde

FT

EFB

0 - 2

AAF

Mads Larsen er blevet positivt overrasket over niveauet i 2. division. 

Det fortæller Esbjerg-profilen i et interview med bold.dk.

- Jeg er positivt overrasket over niveauet, men man skal også huske, at der er mange tidligere profiler, der rykker ned og spiller, så de har jo også været en del af fodbold på et højere niveau.

- Man skal slet ikke undervurdere holdene i 2. division. Det er også det, man kan se. Vi har jo haft det svært mod Skive og havde også en svær kamp mod Thisted, hvor vi smed sejren, siger Mads Larsen.

Søndag tager Esbjerg hul på forårssæsonen i 2. division, når holdet byder Aarhus Fremad op til dans hjemme på Blue Water Arena klokken 14:00.

Forud for kampen forklarer 21-årige Larsen, at det er som at spille en mindre finale, hver gang vestjyderne går på banen i landets tredjebedste fodboldrække.

- Alle forventer jo, at vi slår alle. Det gør vi også, men vi skal ramme dagen hver gang, for det er ligesom en finale for alle de andre hold, når de møder os, siger Esbjerg-profilen og fortsætter.

- Selvfølgelig er det ekstremt skuffende, når vi ikke vinder. Det er uanset, hvem det er imod, men må også bare tage hatten af. Nu kan vi tage et hold som Aarhus Fremad. De gør det sgu godt, og det ser man også i pokalturneringen, siger Larsen til bold.dk.

Esbjerg har indtil videre høstet 36 point i 16 kampe i 2. division. På nuværende tidspunkt rækker det til en andenplads i tabellen. 

Søndagens kamp mellem EfB og Aarhus Fremad spilles klokken 14:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 21. runde

FT

EFB

0 - 2

AAF

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce