2026-03-26 11:43:30

Esbjerg straffet for tilskueruroligheder

Fodboldens Disciplinærinstans har straffet Esbjerg fB med en bøde på 12.500 for tilskueruroligheder efter slutfløjtet i kampen mod Hillerød Fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

KIF

1 - 1

EFB

Esbjerg fB er blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.

Betinia Liga-klubben har fået en bøde på 12.500 kroner på grund af tilskueruroligheder efter slutfløjtet i kampen mod Hillerød Fodbold den 15. marts.

Det skyldtes blandt andet, at et straffespark kort før tid fik flere Esbjerg-fans til at koge over.

I kendelsen fremgår det, at en større gruppe ophidsede tilskuere med tilknytning til Esbjerg fB efter kampens afslutning samlede sig ved tribunen omkring spillertunnellen, hvorefter de nævnte fans råbte og gestikulerede truende mod dommer Nanna Mørch Andersen og hendes linjevogtere. 

Episoden medførte, at dommerteamet kortvarigt stoppede op, inden de forlod stadion. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Esbjerg straffet for tilskueruroligheder
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det fremgår desuden af kendelsen, at der under episoden blev kastet et ølkrus på banen, som landede få meter fra dommerteamet.

Episoden koster nu Esbjerg en bøde på 12.500.

Bold har været i kontakt med Esbjerg, der ikke har nogen kommentarer.

Kampen endte 2-2.

Du kan se episoden i videoen øverst i denne artikel.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

KIF

1 - 1

EFB

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce