Farum-talent til Feyenoord
2001-04-15 16:47:07
Foto:

Farum-talent til Feyenoord

Farums stortalent Jeppe Curth har fra sommeren 2001 skrevet kontrakt med Jon Dahl Tomassons Feyenoord.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 17-årige angriber var allerede i december sidste år til en prøvetræning i den hollandske mesterklub, og han vakte så stor interesse i hollandsk fodbold, at både Ajax og Heerenveen efterfølgende meldte sig i jagten på den unge dansker, der i sidste sæson var topscorer i den danske Juniorrække med 27 mål.
Men Curth besluttede sig altså for Rotterdam-klubben og har skrevet en 3-årig kontrakt med Feyenoord.
I første omgang skal den tidligere Hillerød-spiller Jeppe Curth tilknyttes Feyenoords satellit-klub Excelsior, der i forvejen har danske Patrick Mtiliga i truppen.

Jeppe Curth er den første spiller nogensinde, som Farum sælger til en udenlandsk klub.
Både klubbens direktør Jørgen Lindhardt og cheftræner Christian Andersen har været i Rotterdam at bese forholdene, inden salget gik i orden. I samme forbindelse har Farum etableret et samarbejde mellem de 2 klubber, der kommer til at omfatte udveksling af spillere fra juniorniveau og op til divisionsplan.

Annonce
Annonce
Annonce