FC Helsingør hentede i sommeren 2016 den svensk-græske midtbanespiller Alexander Fioretos til klubben, og Fioretos fik en del spilletid i sidste sæson, hvor Helsingør rykkede op i Superligaen.
I denne sæson har Fioretos ikke for alvor været tæt på minutter i Superligaen, og han har derfor fået ophævet sin kontrakt.
- Fioretos gjorde det godt i sin første tid i klubben, men vi må bare sige, at han i denne sæson har været meget langt fra spilletid, siger direktør Janus Kyhl til bold.dk.
- Vi har jo oprustet godt hen over sommeren og er virkelig godt besat på midtbanen, blandt andet efter Patrick Olsen og Christian Køhler er kommet til. Han kom derfor lidt i overskud, og vi blev enige om at ophæve samarbejdet.
- Alexander har allerede fået muligheden for prøvetræninger i flere svenske klubber, hvor sæsonen jo lige er ved at slutte, og arbejdet med at forme trupperne mod næste sæson derfor går i gang. Derfor er det et godt tidspunkt, både for os og for ham, at gå hver til sit, siger Kyhl.
22-årige Fioretos nåede 16 kampe for Helsingør 11 i 1. division og fem i DBU Pokalen.
mikkel@bold.dk


FC Helsingør
3F Superliga






























