Patrick Olsen har de seneste uger trænet med hos Viborg, men fredag meddelte klubben, at der ikke skrives kontrakt med Olsen.
Midtbanespilleren fortsætter i stedet karrieren i FC Helsingør.
- Vi har kigget på Patrick i længere tid, så vi er rigtigt glade for, at vi er kommet i hus med den her. Han er en teknisk dygtig midtbanespiller, der kan give os nogle flere strenge at spille på centralt, siger direktør Janus Kyhl i en pressemeddelelse.
- Han er en spiller, der har været vidt omkring, og nu har søgt efter et sted, hvor han kunne få lidt ro på og finde sit høje niveau frem igen. På den måde er han en rigtig Helsingør-spiller, og vi glæder os meget til at arbejde med ham heroppe, og se hvad Christian Lønstrup og resten af trænerteamet kan få ud af ham. Der er ingen tvivl om, at Patrick er en spiller der styrker os. Både nu og på længere sigt.
23-årige Olsen har skrevet under på en treårig kontrakt med FC Helsingør.


FC Helsingør
3F Superliga





























