2021-06-07 18:12:01

FC Roskilde henter back med FCN-fortid

FC Roskilde henter det tidligere FC Nordsjælland-talent Benjamin Lund i B93.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Roskilde har sommerens første forstærkning på plads i form af venstrebacken Benjamin Lund.

24-årige Lund kommer til fra B93, hvor han har spillet først på leje fra Vendsyssel og det seneste år på en permanent aftale.

Benjamin Lund startede karrieren i FC Nordsjællands ungdomsafdeling, og han nåede otte førsteholdskampe og ét mål, før turen gik til Vendsyssel i 2017.

- Jeg ser Benjamin som en klar forstærkning af truppen. Han har spillet både Superliga, 1. Division og 2. Division og har mange kampe på CV’et, siger sportschef Anders Theil.

- Han er rigtig dygtig på bolden og vil gerne med frem og være en del af afslutningsspillet. Som venstreback er det noget vi søger, i forhold til den måde vi gerne vil gøre tingene på.

- Det bliver uden tvivl rigtig spændende at følge ham i FCR-trøjen, siger Anders Theil.

Benjamin Lund nåede 39 kampe og tre mål i B93-trøjen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce