Lukning af capo-tårnet i næste hjemmekamp, en bøde på 200.000 kr. og et betinget tilskuerforbud.
FCK har fredag modtaget en omfattende straf fra Fodboldens Disciplinærinstans, der slår hårdt ned på de hændelser, der udspillede sig på øvre B-tribunen i Parken til kampen mod AaB den 23. september.
Kort efter sanktionernes offentliggørelse meddeler FCK, at man accepterer den samlede straf, om end det sker med stor ærgrelse.
- Vi har modtaget Disciplinærinstansens kendelse med stor ærgrelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er voldsomme sanktioner, men vi accepterer dem, fordi adfærden ved seneste hjemmekamp var aldeles uacceptabel.
- Vi tager klart afstand fra den opførsel, oplyser FCK på sin hjemmeside.
Det er i FCK's hjemmekamp mod Vejle den 18. oktober, at capo-tårnet på Sektion 12 vil være lukket ned.
Det betingede tilskuerforbud omhandler, at hele eller dele af B-tribunen lukkes ved FCK's førstkommende hjemmekamp i 3F Superligaen, hvis lignende overtrædelser om sikkerhed og orden på stadion sker i løbet af de næste 12 måneder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































