2026-07-16 18:00:00

FCK-boss afviser panikkøb: Kan ikke sætte deadline

Kristjaan Speakman håber på mere transferaktivitet inden næste uges europæiske opgør. FCK-bossen ønsker dog ikke at sætte en deadline. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Der skal hentes forstærkninger inden den 23. juli. 

Bo Svensson lagde ikke fingrene imellem, da han tidligere på måneden slog fast, at der skulle tilføres kvalitet inden den europæiske kvalifikation. 

Siden er der blevet hentet ét nyt ansigt ind i form af Alex Král, men klubben vil ikke lade sig presse til at træffe forhastede beslutninger op til næste uges opgør mod ukrainske FC Polissya. 

Det fastslår Kristjaan Speakman over for Bold og den fremmødte presse efter torsdagens testkamp mod Viborg. 

Ifølge fodbolddirektøren handler det om at finde den rette balance mellem at handle hurtigt og samtidig holde fast i klubbens strategi på markedet.

- Vores opgave er at forsøge at få hentet spillere ind så hurtigt som muligt, uden at rode os ud i at overbetale eller hente de forkerte spillere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-boss afviser panikkøb: Kan ikke sætte deadline
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- De beslutninger, vi tager nu, kommer til at have indvirkning længere ude i fremtiden. Vi skal sørge for, at det er de rigtige spillere, der bliver hentet ind, siger Speakman.

Englænderen understreger samtidig, at han forventer, at FCK står stærkt, selv hvis alle ønskede forstærkninger ikke er på plads inden den første europæiske kamp.

- Derudover skal vi forsøge at finde balancen mellem at være tålmodige og aktive, men vi regner med at have et konkurrencedygtigt hold, når vi når til næste uge. 

- Men det bliver måske uden så meget dybde, som vi er vant til. 

- Hvis vi kan tilføje en spiller eller to inden kampen, ville det selvfølgelig være godt. Men det skal være de rigtige spillere, slår han igen fast.

Arbejder i døgndrift
Hvor vigtigt er det at få forstærket forsvaret?

- Det er lige så vigtigt som alle andre positioner. Vi er begunstiget af at have spillere, der kan optræde på flere forskellige positioner, men det er Bo Svenssons opgave at beslutte, hvordan der skal stilles op.

- Vi er rigtig glade for ankomsten af Alex Král, og vi har flere andre spillere i kikkerten. Forhåbentlig kommer der til at ske noget i de kommende dage og uger, men jeg kan ikke sætte en deadline.

Fodbolddirektøren lægger samtidig ikke skjul på, at der bliver arbejdet mange timer i kulissen for at få de rigtige handler på plads.

- Jeg er 100 procent komfortabel med, at træneren går ud og sætter en deadline, fordi FCK skal have en ambitiøs træner. 

- Lige nu arbejder vi i døgndrift, og i går blev vi først færdige klokken 01.30, hvilket nok ikke er særlig sundt. 

- Men vi forsøger at bruge al den tid, som vi har til rådighed, på at tage de rigtige beslutninger, lyder det fra Kristjaan Speakman.

FC København møder FC Polissya torsdag den 23. juli, og tre dage senere indledes Superligaen med et opgør mod Lyngby Boldklub.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce