AGF er stadig uden sejr under Jakob Poulsen.
Den nye cheftræner har fået en svær start på tilværelsen i Smilets by, da man har spillet uafgjort mod Sønderjyske og tabt til Randers FC i Superligaen.
AGF håber derfor på, at tredje gang bliver lykkens gang, når man tager imod FC Midtjylland. Poulsen har valgt samme 11 spillere i startopstillingen, som han startede med mod Randers.
FC Midtjylland kommer med 120 minutter i benene, da man måtte ud i forlænget spilletid mod Hibernian i Europa League-kvalifikationen torsdag aften.
Her blev Junior Brumado helten med et flot saksespark, men han må tage til takke med en plads på bænken denne søndag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner Thomas Thomasberg har dog lavet flere ændringer i sin startopstilling. Victor Bak er derimod tilbage og erstatter Paulinho på backen.
Desuden er Denil Castillo, Mikel Gogorza og Edward Chilufya med fra start. Det betyder blandt andet, at Franculino må en tur på bænken.
AGF’s startopstilling:
Jesper Hansen – Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl – Felix Beijmo, Mads Emil Madsen, Nicolai Poulsen, Gift Links, Kristian Arnstad – Tobias Bech, Patrick Mortensen.
FC Midtjyllands startopstilling:
Jonas Lössl - Kevin Mbabu, Lee Han-beom, Mads Bech, Victor Bak - Denil Castillo, Pedro Bravo, Oliver Sørensen - Aral Simsir - Edward Chilufya, Mikel Gogorza.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga







































