FC Nordsjælland har indgået en aftale med 15-årige Andreas Nørkjær.
Det oplyser Superliga-klubben onsdag.
Den unge angriber har underskrevet en treårig aftale, lyder det på klubbens hjemmeside.
- Det føles virkelig godt. Jeg er meget glad for at skrive min første kontrakt med FC Nordsjælland.
- Det betyder rigtig meget for mig at repræsentere FC Nordsjælland. Jeg har været fan lige siden, jeg blev født, og min far har arbejdet for klubben i mange år, så FCN vil altid betyde noget særligt for mig.
- Jeg er utrolig glad for at spille i FC Nordsjælland, så det er stort, at jeg nu kan skrive kontrakt med klubben. Jeg synes, at der er lagt en god plan for min udvikling.
- Drømmen er, at jeg en dag kan spille i en stor udenlandsk klub, men jeg drømmer i første omgang om at få mit gennembrud i FC Nordsjælland og på Right to Dream Park - og så må se, hvad fremtiden bringer, siger hovedpersonen selv.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga
































