2025-12-05 10:00:00

FCN-boss: Vi er ikke blevet idioter på 14 dage

FC Nordsjælland-træner Jens Fønsskov Olsen sætter ord på klubbens sæson indtil videre, store nederlag til FCM og sin egen jobsikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

FCM

5 - 1

FCN

34'
10
Junior Brumado
Mål
37'
20
Junior Brumado
Mål
41'
30
Gue-Sung Cho
Mål
52'
40
Junior Brumado
Mål på straffe
80'
41
Peter Ankersen
Mål
81'
51
Mikel Gogorza
Mål

FC Nordsjælland har gang i en skidt sæson.

Mandskabet ligger uden for top-6, er på vej ud af pokalturneringen, og så har Farum-klubben tabt henholdsvis 0-6 og 1-5 mod FC Midtjylland i de seneste to kampe.

Efter 1-5-nederlaget torsdag satte Jens Fønsskov Olsen ord på nederlaget, der ifølge cheftræneren ikke helt kunne sammenlignes med 0-6-nederlaget søndag.

- Jeg synes ikke, at det var helt det samme. Vores udtryk var anderledes, og vi havde ændret vores formation.

- Jeg synes, at vi kom fornuftigt i gang med kampen, og jeg synes, at vi var tættere på hinanden og mere kompakte i vores positioner.

- Vi havde også nogle muligheder fremme i banen, hvor vi desværre stressede for meget i forhold til at spille dem større.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -FCN-boss: Vi er ikke blevet idioter på 14 dage
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Så mødte vi et hold i europæisk topklasse i forhold til dødbolde, og det fejede desværre lidt benene væk under os i første halvleg.

Er det bekymrende, at de igen scorede tre mål på meget kort tid mod jer?

- Jo, det er det, og det er da et gok i nødden, men jeg synes ikke på noget tidspunkt, at spillerne stoppede med at spille. Det var vigtigt for os, at vi blev ved med at lede efter en vej tilbage, siger træneren.

- Vi er ikke blevet idioter
Efterfølgende blev Jens Fønsskov Olsen spurgt ind til, hvor skuffende FCN's sæson indtil videre har været.

- Det kommer an på, hvor meget man kigger ind bagved, og det skal vi ikke i gang med nu. 

- Jeg kan konstatere, at vi fortsat er i kvartfinalerne i turneringen, og vi slog Kolding ud på en svær udebane, og vi slog Brøndby ud på hjemmebane, så der er en historie bag tingene.

- Vi har et ambitiøst mål om at komme med i top-6. Vi er to point fra, og der er fortsat fem kampe, så vi har det stadig i egne hænder. Så det kan vi ikke svare på nu.

I har tabt meget stort i to kampe nu. Det er trænere før blevet fyret efter. Er det noget, som du bekymrer dig om?

- Nej, det kan jeg ikke. Hvis jeg begynder at tænke i konsekvenser, begynder jeg at træffe mindre gode beslutninger.

- Jeg forsøger at gøre mit arbejde så godt som muligt, siger træneren.

Efterfølgende blev cheftræneren spurgt ind til den mentale tilstand i truppen.

- Det er meget kort tid siden, at vi havde rigtig gode oplevelser og spillede gode kampe. Så det er ikke sådan, at vi alle er blevet idioter på 14 dage.

- Vi skal pakke de her øjebliksbilleder væk, og så skal vi kigge på, hvad der er sket, og hvordan vores hold og spillerne har udviklet sig. Det er det, som det handler om, siger Fønsskov.

FCN skal i weekenden møde Silkeborg IF i en vigtig kamp om top-6. Søndag den 14. december venter returopgøret mod FCM.

Efter torsdagens kamp blev fodbolddirektør Alexander Riget spurgt ind til Jens Fønsskov Olsens jobsikkerhed. Læs mere her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

FCM

5 - 1

FCN

34'
10
Junior Brumado
Mål
37'
20
Junior Brumado
Mål
41'
30
Gue-Sung Cho
Mål
52'
40
Junior Brumado
Mål på straffe
80'
41
Peter Ankersen
Mål
81'
51
Mikel Gogorza
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce