Carlos Cordeiro har valgt at trække sig som seniorrådgiver i FIFA.
Det sker i protest mod FIFA og Gianni Infantinos planer om at sælge en ejerandel i de kommercielle rettigheder til private investorer.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Carlos Cordeiro offentliggjorde sin beslutning fredag i en erklæring, hvor han samtidig opfordrede andre højtstående FIFA-medarbejdere til at sige fra.
- Jeg kan ikke stå på mål for, at FIFA overvejer at sælge en ejerandel i VM, lød det fra Cordeiro.
Han understregede samtidig, at han ikke har haft nogen rolle i arbejdet med forslaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lad mig slå én ting fast: Jeg har ikke haft nogen rolle i dette forslag, og jeg er kategorisk imod det. Det er en dårlig aftale for fodbolden, sagde han.
Den nu tidligere seniorrådgiver i FIFA fatter intet af behovet for flere penge.
Ifølge ham har organisationen rigeligt.
- Organisationen har reserver på milliarder af dollar og ingen gæld,« sagde han med henvisning til, at FIFA har omsat for omkring 15 milliarder dollar i løbet af de seneste fire år, primært som følge af det netop afsluttede VM for herrer.
Du kan læse mere om sagaen her.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
VM


























