FIFA: VM i 2030 kan blive i flere lande
2016-03-29 11:47:01
Foto: Getty Images

FIFA: VM i 2030 kan blive i flere lande

FIFA-præsident Gianni Infantino erklærer sig positiv overfor fælles værtskab ved fremtidens VM-slutrunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den nyvalgte FIFA-præsident Gianni Infantino er positiv overfor idéen om at lade flere nationer være vært for en VM-slutrunde. Det understregede præsidenten, da han besøgte det sydamerikanske fodboldforbunds hovedkvarter i Paraguay.

- Et vigtigt tema er, om VM kan afholdes i mere end ét land. FIFA har været meget imod fælles organisering, men personligt støtter jeg idéen, siger FIFA-præsidenten ifølge esbn.com.

Japan og Sydkorea delte VM-værtsskabet i 2002, men siden har FIFA ikke villet afholde verdensmesterskaberne i flere forskellige lande.

Uruguay var vært for historiens første VM-slutrunde i 1930. Der bliver altså tale om et 100-års jubilæum ved slutrunden i 2030, og FIFA-præsidentens udtalelser giver håb til et fælles bud fra Uruguay og Argentina.

- 2030 er et meget vigtigt år, og historien skal respekteres, tilføjer Infantino.

Den næste VM-slutrunde afholdes i Rusland i 2018, mens Qatar er tildelt værtsskabet i 2022.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce