I Allsvenskan har den blot 18-årige Paulos Abraham tiltrukket interesse fra den italienske Serie A, hvor Fiorentiona eftersigende skulle være interesseret.
Fiorentina forbereder i følge italienske medier et bud på omkring 21 millioner danske kroner for AIK's guldfugl.
AIK's sportsdirektør, Tobias Ackermann, bekræfter, at der er udenlandsk interesse for den unge profil, men at prisen lyder helt utrolig.
- Jeg vil sige det sådan, at jeg ville være overrasket, hvis ikke der er flere klubber, som melder deres interesse i Paulos, siger han til det svenske medie Football Sthlm og uddyber sin udtalelse:
- I øjeblikket er det spekulationer, men skulle det være prisen, så er det helt utroligt i disse tider. Spillersalg er ikke i samme størrelse som tidligere, når man ser på den nuværende situation, siger han.
Paulos Abraham har blot spillet 12 kampe for AIK i Allsvenskan, hvor det er blevet til to mål og to målgivende afleveringer.


AIK
Allsvenskan































