Fodbolden er langsomt ved at vende tilbage flere steder i Europa, men i Bosnien har landets fodboldforbund valgt at afslutte sæsonen med øjeblikkelig virkning.
Der er spillet 22 runder i den bedste bosniske række, og dermed har hvert af de 12 mandskaber mødt hinanden på både ude og hjemmebane.
Førstepladsen indtages af FK Sarajevo, som har 45 point efter de 22 runder. Mandskabet fra hovedstadsklubben tildeles derfor mesterskabet, som giver adgang til Champions League-kvalifikation.
Det skriver det bosniske medie Klix, som samtidig melder, at nedrykning og oprykning fastholdes som planlagt.
Derfor må Celik Zenica og FK Zvijezda en tur ned i den næstbedste bosniske række.
FK Zeljeznicar, HSK Zrinjski og FK Borac får ifølge det bosniske medie Klix adgang til Europa League-kvalifikationen.


FK Sarajevo
Zrinjski Mostar
Zeljeznicar
Borac Banja Luka
Premijer Liga






























