2024-05-16 14:05:00

Flere nærmer sig udløbsdato: Mads er klar til at tage over

Jesper Sørensen er dybt imponeret og ser Mads Hermansen som topkandidat som landsholdets førstemålmand i nærmeste fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby

Mads Hermansen er tilbage i Brøndby.

Hjemme i den klub, hvorfra han høstede stor succes og siden fik en kontrakt med Leicester, som han nu har hjulpet tilbage i Premier League.

Mads Hermansen træner resten af sæsonen, så han kan holde sig i form, inden Kasper Hjulmand samler sin EM-trup.

Fra sidelinjen har Jesper Sørensen været dybt imponeret over det, han har set fra Mads Hermansen i den første sæson i Leicester.

- Mads har haft et fantastisk flot år. Han har ikke bare taget nogle små skridt, men virkelige store skridt. De kan være svære at tage, men han har vist kvaliteterne.

- Der var store forventninger til Leicester, efter klubben rykkede ned og skulle tilbage igen. Der har været pres på. Og det kan være svært på målmandsposten, men Mads har løst det virkelig flot, roser Jesper Sørensen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Flere nærmer sig udløbsdato: Mads er klar til at tage over
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nu holder Mads Hermansen formen ved lige efter en hæsblæsende sæson i Leicester.

Han kan se frem mod en EM-slutrunde, hvor han som udgangspunkt er tredjemålmand, men han presser sig gevaldigt på i kampen om at være den direkte udfordrer til Kasper Schmeichel.

Jesper Sørensen føler sig overbevist om, at Mads Hermansen har kvaliteterne til at løfte den opgave, der snart venter for ham.

- Der er målmænd, hvor udløbsdatoen nærmer sig. Jeg kan sagtens se Mads tage over og løse den rolle.

- Lige nu handler det vel om ham eller Filip (Jørgensen, fra U21-landsholdet, red.).

- Det man kan sige om Mads er, at han har præsteret i et uvant miljø, hvor han har taget nogle imponerende skridt. Han virker moden til at tage nogle nye, store skridt. For de kommer, når han nu skal udfordres i Premier League i den kommende sæson, siger Jesper Sørensen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce