

FC Barcelona tog lørdag et stort skridt mod det spanske mesterskab.
På udebane vandt de 2-0 over Getafe, og afstanden til Real Madrid på andenpladsen er nu på 11 point.
Efter 2-0-sejren roste Barcelona-bossen Hansi Flick sit mandskab, men afviser at spekulere i, hvor mange point Barcelona skal bruge for at vinde mesterskabet.
- Jeg vil glemme alt om de regnestykker, der kan gøres op lige nu. Vi tænker ikke på fremtiden. Vi skal fortsætte med at forberede os til den næste kamp mod Osasuna, som ikke bliver let.
- Jeg vil ikke tænke på de andre kampe. Vi vil fejre det, når vi har opnået det. Vi har fejret sejren i omklædningsrummet, men ikke titlen. Vi vil fejre det, der skal fejres ved sæsonens afslutning, siger Flick ifølge Marca.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marcus Rashford, der er lejet i Manchester United, scorede 2-0-målet og bliver rost af Barca-bossen efter kampen.
- Han spillede en fantastisk kamp. Jeg er meget glad for, at han scorede.
Der resterer fem kampe for både Barcelona og Real Madrid. De to mastodonter brager sammen i runde 35.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Getafe
Barcelona
La Liga






































