Et transferdrama har fået nyt liv.
I vinterens transfervindue forsøgte FC Midtjylland at kapre Tobias Bech i AGF, efter at man angiveligt havde taget kontakt til profilens bagland.
Det var en sag, der tiltrak sig stor opmærksomhed, og det gør den igen her et halvt år efter, da administrerende direktør i AGF Jacob Nielsen har taget bladet fra munden.
I Viaplay-programmet 'Mirakelmagerne - AGF's guld indefra' langer han voldsomt ud efter midtjyderne og kalder forsøget på at hente Bech for en svinestreg samt et lovbrud.
Men var det egentlig et brud på fodboldloven, at FC Midtjylland forsøgte at hente Bech ved at gå bag AGF's ryg?
Bold har forelagt problemstillingen for DBU, som i en række skriftlige svar peger på FIFA's transferregler som centrale for at vurdere, om der er tale om et regulært regelbrud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Måtte FCM kontakte Bech?
DBU ønsker ikke at udtale sig om Tobias Bech-sagen, men vil gerne oplyse om de generelle regler på området.
Må klub A kontakte klub B's spiller/spillerens bagland uden at få tilladelse fra klub B først?
- Denne problemstilling er ikke direkte reguleret i DBU's regler, men fremgår i stedet af FIFA's regelsæt "Regulations on the Status and Transfer of Players" (RSTP).
- I artikel 18.3 står der: 'En klub, der har til hensigt at indgå en kontrakt med en professionel spiller, skal informere spillerens nuværende klub skriftligt, før der indledes forhandlinger med spilleren'.
- 'En professionel spiller må kun frit indgå en kontrakt med en anden klub, hvis hans kontrakt med den nuværende klub er udløbet, eller hvis den udløber inden for seks måneder', oplyser DBU til Bold.
Enhver overtrædelse af denne bestemmelse kan medføre sanktioner for den pågældende klub.
Derfor skal enhver klub, der har til hensigt at indgå en kontrakt med en professionel spiller, informere spillerens nuværende klub skriftligt, inden der indledes forhandlinger med den pågældende spiller.
Hvis FC Midtjylland - direkte eller via mellemmand - har forhandlet med Bech på et tidspunkt, hvor der var mere end seks måneder til kontraktudløb, og uden at AGF er blevet informeret skriftligt, vil det efter FIFA-reglerne være et brud, der kan udløse sanktioner.
Bech har kontraktudløb i AGF i sommeren 2028.
Om det faktisk er sket i forbindelse med Bech-sagen, tager DBU ikke stilling til. Forbundet forholder sig alene til de generelle regler.
DBU oplyser desuden, at man ikke selv kan sanktionere eller behandle sager. Det er i stedet Fodboldens Disciplinærinstans, der i så fald skal afgøre, om FC Midtjylland har brudt loven eller ej.
Bold har rakt ud til FC Midtjylland, som ikke ønsker at udtale sig i sagen.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.


AGF
FC Midtjylland
3F Superliga

































