Bundesliga -Flot solomål sikrede Mainz point mod Köln
2020-05-17 17:23:56
Foto: Getty images

Flot solomål sikrede Mainz point mod Köln

FC Köln startede bedst, men et flot solomål af Pierre Kunde Malong sikrede alligevel Mainz et point, da de to hold søndag spillede 2-2 i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

FCK

2 - 2

MAI

6'
10
Mark Uth
Mål på straffe
53'
20
Florian Kainz
Mål
61'
21
Taiwo Awoniyi
Mål
72'
22
Pierre Kunde
Mål

Dagens hjemmehold FC Köln var i fremragende form før coronaen satte Bundesligaen på pause.

Holdet vandt otte ud af 11 kampe inden corona-pausen, og den gode form skulle traditionsklubben forsøge at vedligeholde i dagens kamp mod bundholdet Mainz.

Den opgave kom Köln hurtigt i gang med, og allerede efter fem minutters spil fik de bragt sig i front.

Mainz-forsvareren Moussa Niakhate nedlagde Mark Uth i eget felt, og det takserede kampens dommer til et straffespark, som Uth selv sparkede i nettet. 1-0 til FC Köln.

Hjemmeholdet havde dog ikke meget at byde på i minutterne efter scoringen, og derfor kom Mainz bedre og bedre med i opgøret.

Efter en halv times spil sparkede Mainz-angriberen Karim Onisiwo et særdeles godt forsøg på mål, og Timo Horn måtte ud i fuld længde for at dirigere bolden til hjørnespark.

Hverken FC Köln eller Mainz kom dog tættere på i første halvleg, og derfor var stillingen stadig 1-0, da de to hold gik til pause.

Anden halvleg startede som første for FC Köln.

Dominick Drexler fandt Florian Kainz ved bagerste stolpe, og han pandede bolden i nettet til stillingen 2-0.

Så var FC Köln godt på vej mod en sejr, men Mainz gav ikke fortabt. 

Med en halv time igen scorede indskiftede Taiwo Awoniyi kækt med hælen, og ti minutter senere kom udligningen så på flotteste vis

Pierre Kunde Malong modtog bolden et stykke inde på FC Kölns banehalvdel, men da ingen for alvor udfordrede ham valgte midtbanespilleren at sætte kursen direkte mod Köln-feltet.

Kunde Malong fik på flotteste vis manøvreret sig forbi et par forsvarere og ind i feltet, og her fuldendte han sit sololøb ved at sparke bolden forbi Timo Horn. 2-2.

Mainz pressede yderligere på i kampens slutfase, men det blev ikke til flere mål.

Kampen endte uafgjort 2-2. Dermed udbygger Mainz afstanden til nedrykningsstregen med fire point, mens Köln sidder solidt på rækkens tiendeplads.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

FCK

2 - 2

MAI

6'
10
Mark Uth
Mål på straffe
53'
20
Florian Kainz
Mål
61'
21
Taiwo Awoniyi
Mål
72'
22
Pierre Kunde
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce