18-årige Yusuf Demirs lejeaftale i FC Barcelona slutter før tid.
Det står klart, efter at FC Barcelona torsdag formiddag bekræfter, at man er nået til enighed med Rapid Wien om at afslutte lejeaftalen før tid.
Den catalanske storklub skriver følgende på sin hjemmeside om beslutningen.
- Vi er blevet enige med Rapid Wien om at afslutte lejeaftalen af Yusuf Demir, som dermed vender tilbage til det østrigske hold, lyder det fra FC Barcelona.
Artiklen fortsætter efter billedet

Yusuf Demir skiftede i sommer til Barca på en lejeaftale, der løb frem til slutningen af denne sæson.
Men opholdet i det spanske slutter altså før tid, og derfor vender han nu tilbage til Rapid Wien.
Yusuf Demir nåede at spille ni førsteholdskampe for FC Barcelona.


Rapid Wien
Barcelona

































