AC Horsens-lejesvenden Erhan Masovic har i denne opstart været brugt på en noget uvant position i forhold til hans vante placering i midterforsvaret.
Bo Henriksen har nemlig testet Masovic af i angrebet, og det har været en stor succes, hvor han har nettet fire gange indtil nu, og det har imponeret AC Horsens-manageren, siger han til Horsens Folkeblad.
- Han er den spiller, der har imponeret mig mest i vores forberedelse. Det var lidt et langskud, da jeg prøvede ham af som angriber, men han har været vores topscorer med fire mål, og han er kommet frem til mange afslutninger. Mentalt er han vokset og taget opgaven til sig, selv om den har været helt ny for ham, siger Bo Henriksen til avisen.
AC Horsens spiller sidste test, inden forårssæsonen begynder, når de lørdag tager imod OB i en testkamp, der starter klokken 12. Kampen er blevet rykket fra Odense.


AC Horsens
Club Brugge
3F Superliga
































