




Vandpauser.
Det lyder harmløst, men det er i dén grad et emne, der har sat gang i diskussionerne frem mod sommerens VM.
Alle kampe afbrydes omkring halvvejs - i begge halvlege - i tre minutter, hvor spillerne kan drikke vand og holde sig hydrerede.
Med nye tiltag følger også nye regler, og dem har TV-stationen Fox brudt allerede under slutrundens første kamp. Fox er blandt de amerikanske rettighedshavere til VM-slutrunden.
Ifølge The Athletic har FIFA oplyst rettighedshavere om, at der minimum skal gå 20 sekunder fra, at dommeren fløjter til vandpause, før man må gå på reklamer.
Derudover skal man være tilbage på kampen senest 30 sekunder før, at spilles genoptages. Med andre ord er der allerhøjest plads til to minutter og ti sekunders reklamer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det formåede Fox også at holde sig under, da det under åbningskampens anden halvleg 'kun' blev til to minutters reklamer.
Fox var dog stadig i gang med en reklame for Adidas, da opgøret mellem Mexico og Sydafrika blev igangsat efter vandpausen. TV-seerne missede derfor en række sekunder af kampen.
Det skriver The Athletic, der har rakt ud til Fox for en kommentar, men TV-stationen har ikke ønsket at medvirke.
Det er op til rettighedshaverene selv, hvad de vil bruge vandpauserne på, hvis altså bare FIFA's regler overholdes.
Flere rettighedshavere har valgt slet ikke at gå på reklamer under pauserne - det gælder blandt andre danske TV 2.
Mexico vandt kampen med 2-0.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City. Vi skal forbi en åbningskamp med rekordmange røde kort, tårer hos den mexicanske helt Raúl Jiménez og kaotiske scener uden for stadion kort før kickoff.
Læs mere
FIFA VM
Mexico
Sydafrika


































