2025-08-09 15:31:23

Fra drøm til mareridt: Wrexham smed det hele

Wrexham styrede længe mod en drømmestart i den engelske Championship, men med to scoringer i tillægstiden snuppede Southampton sejren og de tre point.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 1. runde

FT

SOU

2 - 1

WRE

22'
01
Josh Windass
Mål på straffe
90'
11
Ryan Manning
Mål
90'
21
Jack Stephens
Mål

Wrexhams imponerende rejse nåede i april et nyt peak med den tredje oprykning på stribe. 

Hollywood-klubben er dermed at finde i den næstbedste engelske række, hvor man lørdag eftermiddag tog hul på tilværelsen. 

På udebane gæstede waliserne således Southampton, som i den forgangne sæson rykkede ud af Premier League med et brag. 

Og her fortsatte eventyret for Ryan Reynolds og co. efter 22 minutters spil. 

Her bragte Wrexham sig nemlig foran med 1-0, da Josh Windass iskoldt sparkede kuglen ind fra ellevemeterpletten og sendte oprykkerne på sejrskurs. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Fra drøm til mareridt: Wrexham smed det hele
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Det lykkedes herefter for gæsterne at forsvare føringen indtil de døende minutter, hvor det så også gik helt galt. 

Først blæste Ryan Manning et frispark ind fra distancen på fremragende vis, og dybt inde i dommerens tillægstid dukkede Jack Stephens op på bagerste stolpe og sørgede for eufori på St. Mary’s Stadium. 

Efter en regulær drømmestart indkasserede Wrexham i sidste ende et 1-2-nederlag til Southampton og har dermed fortsat sit første point til gode i den engelske Championship.  

Det walisiske mandskab er ejet af Hollywood-stjerner Ryan Reynolds og Rob McElhenney, som købte klubben i 2021. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 1. runde

FT

SOU

2 - 1

WRE

22'
01
Josh Windass
Mål på straffe
90'
11
Ryan Manning
Mål
90'
21
Jack Stephens
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce