



Frankfurt har gang i en fornuftig sæson i denne sæsons Bundesliga, og lørdag kunne det sågar blive til en tredjeplads for en stund, hvis holdet formåede at slå Hertha Berlin hjemme.
Første halvleg bød på en stor chance i hver ende, men unge Luca Netz formøblede helt og aldeles chancen til Hertha, mens formstærke André Silva blev afvist af gæsternes målmand Jarstein kort før pausefløjtet.
I anden halvleg kom der gang i scoringen efter en god times spil, da Matheus Cunha fandt Piatek, som sendte gæsterne i front.
Føringen fik dog ikke lov til at stå i mange sekunder, før hjemmeholdet svarede igen i den anden ende.
Et hurtigt opspil satte Filip Kostic i scene til at slå et indlæg, som han gjorde med stor præcision.
I feltet lå André Silva klar, og han steg relativt umarkeret til vejrs og pandede udligningen i mål minuttet efter Herthas scoring.
Og bedst som det lignede en pointdeling mellem de to hold, skulle Frankfurt alligevel få deres tredjeplads til sidst.
Denne gang var det Hinteregger, der kunne stange en scoring i mål for hjemmeholdet.
Og i sidste minut af overtiden blev varme Silva så dobbelt målscorer, da han kunne gøre det til resultatet 3-1 fra straffesparkspletten.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hertha Berlin
Eintracht Frankfurt
Bundesliga































