2021-03-25 08:11:25

Friis: Skhirtladze nærmer sig hele tiden

Lars Friis har stor tiltro til, at Davit Skhirtladze snart kommer på scoringstavlen i 1. division. Han kommer tættere og tættere på mere spilletid, siger Viborg-træneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg forstærkede denne vinter offensiven med tilgangen af den tidligere AGF-angriber Davit Skhirtladze.

Hidtil er den 28-årige georgier blevet brugt som indskifter i 1. division, hvor han endnu ikke er kommet på scoringstavlen for topholdet, men det har Davit Skhirtladze gjort i begge sine to testkampe.

Onsdag afgjorde han træningskampen mod Randers, og Viborg-træner Lars Friis oplever, at Davit Skhirtladze nærmer sig mere og mere.

- Han konkurrerer fuldt ud med andre spillere - primært med Sebastian Grønning. Vi har hidtil set Sebastian Grønning score mål i turneringen, mens Davit har fået scoret i træningskampe, men jeg tror ikke, at det varer længe, inden Davit også får scoret i turneringen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Friis: Skhirtladze nærmer sig hele tiden
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han kommer i hvert fald tættere og tættere på mere spilletid, siger Lars Friis til Viborg Stifts Folkeblad.

Viborg gik igennem grundspillet i 1. division uden et eneste nederlag og har dermed et glimrende udgangspunkt forud for oprykningsspillet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce