2025-10-10 10:15:00

Froholdts første: En form for forløsning

Victor Froholdt scorede sit første mål på landsholdet mod Belarus, men flere er på vej, forsikrer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ungarn
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 4. runde

FT

DAN

3 - 1

GRÆ

Han kom, han scorede, og han sejrede.

Nogenlunde sådan kan man beskrive Victor Froholdts korte og intense landsholdskarriere, der torsdag foreløbig nåede en kulmination, da han i sin blot femte landskamp scorede sit første mål.

Han bragte Danmark foran med 1-0 mod Belarus i et opgør, som Danmark vandt med 6-0.

- At score det første mål er en form for en forløsning. For mig er det vigtigt at være en spiller, der både bidrager med mål og assists, forklarer Victor Froholdt.

Han fik 45 minutter på banen, hvor Danmark grundlagde sejren med fire scoringer og overbevisende spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Froholdts første: En form for forløsning
Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi vidste, at hvis alle leverede på højt niveau, ville det komme til at se nemt ud. Vi fik tre sikre point, og jeg er stolt af det, vi viste i kampen, siger Victor Froholdt, der mener, at Danmark kom med alt, hvad de havde. 

Og på den måde blev ved med at mose på, selvom de havde scoret både et, to eller tre mål.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Det var anden kamp i træk, at Victor Froholdt fik lov at spille fra start. Det viser en enorm tillid fra Brian Riemer, der til opgøret mod Belarus havde valgt at sætte Christian Eriksen på bænken.

- Jeg er glad for den tillid, som Brian Riemer viser mig. Men jeg har også gjort det rigtig godt i Porto og arbejder hårdt for tingene. Jeg gør utrolig mange ting for at holde mig skarp, forklarer Victor Froholdt, der havde forståelse for, at landstræneren pillede ham ud i pausen.

Det gjorde Brian Riemer, fordi han sammen med Joachim Andersen kun var én advarsel fra karantæne. Og med en tidlig advarsel til Pierre-Emile Højbjerg ville Brian Riemer ikke løbe nogen risiko for at få flere spillere i karantæne til søndagens kamp mod Grækenland.

- Jeg tænker, det var fair nok at pille mig ud. Jeg tror nu godt, jeg kunne have spillet videre med det ene gule kort, jeg tidligere havde fået.

- Men det er selvfølgelig et skulderklap til mig, når landstræneren passer på mig og skifter mig ud. Det tager jeg som et tegn på, jeg er en vigtig del af holdet, siger Victor Froholdt, der ser frem til søndagens opgave i Parken.

- Jeg må sørge for at lave mit mål nummer to i Parken, siger han med et skævt smil.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale

Hattrick | Afsnit 143

Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.

Læs mere
-7:08

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 4. runde

FT

DAN

3 - 1

GRÆ

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce