Serie A -Genoa ruster op igen: Låner Destro i Bologna
2020-01-04 11:43:11
Foto: Getty Images

Genoa ruster op igen: Låner Destro i Bologna

Mattia Destro skal forsøge at få gang i karrieren i Genoa, hvor han i resten af sæsonen skal spille på en lejeaftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Genoa er sidst i Serie A, men klubben forsøger sig med nye spillere i jagten på overlevelse i den bedste italienske række.

Klubben har lørdag fået fingre i Mattia Destro, som kommer til på en lejeaftale fra Bologna.

Det fremgår af den officielle transferliste på Serie A's hjemmeside. Ingen af klubberne har dog meldt handlen ud endnu.

Mattia Destro har blot fået fem kampe for Bologna i efteråret, så han jagter spilletid i Genoa, som han tidligere i karrieren har spillet flere kampe for.

Genoa har allerede hentet Mattia Perin i Juventus og Valon Behrami, som kom til efter en periode uden klub.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce