Eliteserien -Godset-trup er utilfreds med Henrik P-forløb
2021-04-12 13:40:37
Foto: Strømsgodset

Godset-trup er utilfreds med Henrik P-forløb

Strømsgodset-spillerne har ikke været tilfreds med klubbens håndtering af racisme-anklagerne mod Henrik Pedersen, der endte i en afsked, fortæller Jonathan Parr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Strømsgodset har sagt farvel til cheftræner Henrik Pedersen efter racisme-anklager i et noget rodet forløb fra klubbens side af.

Mandag udtaler Strømsgodset-profilen Jonathan Parr, at truppen har været utilfreds med klubbens håndtering af sagen, men nu står spillerne sammen.

- Det er ikke en splittet spillertrup, der står her nu. Der har været splittelser undervejs, men vi har haft nogle gode snakke, senest i morges, siger Parr til VG.

- Vi er enige om, at vi nu vil se fremad og blive klar til sæsonstart. Men vi har været tydelige i, at vi har været utilfredse med, hvordan sagen er blevet håndteret.

- Så vi har haft gode samtaler med klubben efterfølgende og været enige i, at det ikke er blevet rigtigt håndteret, og det er der flere grunde til.

Undervejs i forløbet har norske medier berettet, at der var splittelser i truppen, fordi nogen mente, der var racisme, mens andre mente, der ikke var.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce