IFK Göteborg risikerer bøder og andre sanktioner efter hærværk, der fandt sted i Tallinn i forbindelse med klubbens udebanekamp mod Levadia Tallinn i Conference League-kvalifikationen.
Det skriver den svenske klub i et statement på klubbens hjemmeside. Her fremgår det, at hændelserne er blevet rapporteret til UEFA.
Klubben oplyser, at der blev begået omfattende skader på udebanesektionen på stadion i Tallinn. De understreger, at handlingerne er uacceptable og ikke repræsenterer IFK Göteborg eller klubbens værdier.
Göteborg oplyser desuden, at skaderne vil blive anmeldt til det estiske politi.
Ifølge Göteborg er det vigtigt, at de personer, der står bag hærværket, bliver stillet til ansvar, da deres handlinger ikke afspejler størstedelen af klubbens tilhængere.
Derfor vil klubben rejse et erstatningskrav mod de personer, som har forårsaget skaderne.


IFK Göteborg
ECL-kval

























