Dortmund er planmæssigt foran.
Det er danskerklubben Wolfsburg, der er på besøg, og gæsterne er lynhurtigt blevet straffet af en yderst målfarlig herre.
Serhou Guirassy har noteret sig for sit mål nummer 18 i indeværende Bundesliga-sæson, og scoringen faldt, inden uret på Signal Iduna Park havde rundet de første tre minutter.
En glimrende aflevering fra Niklas Süle fandt vej op gennem kæderne, hvor Julian Brandt kunne tjatte bolden videre til opgørets første målscorer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herfra leverede Guirassy en yderst effektiv skudfinte, der fik den tidligere FC København-målmand Kamil Grabara til at lægge sig tidligt, og efterfølgende var den flade afslutning i nettet en formssag.
Siden da har Wolfsburg budt ind et par gange, men i skrivende stund er der akkurat fløjtet til pause, og Dortmund fører fortsat med 1-0.
For Wolfsburg starter Joakim Mæhle og Andreas Skov Olsen på banen, mens to andre danskere, i skikkelse af Jonas Wind og Mads Roerslev, indleder opgøret fra bænken.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Wolfsburg
Dortmund
Bundesliga




































