

Lyngby blev søndag straffet i Randers.
Trods flere store chancer endte mandskabet med at tabe 0-2 på udebane, og det satte Frederik Gytkjær efterfølgende ord på.
- Det handlede om kynisme og skarphed i begge felter. Mellem felterne har vi været rigtig gode, og vi har vist, at vi kan gøre os gældende.
- I Superligaen bliver tingene bare straffet hårdere, når man laver fejl, og vi får ikke lige så mange chancer som i 1. division, så vi skal stikke kniven ind, når vi får muligheden, siger angriberen til Bold.
33-årige Gytkjær leverede et flot indhop og tiltvang et straffespark, som han selv scorede på, mod AGF i sidste runde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alligevel var angriberen igen henvist til bænken mod Randers, og det spurgte Bold ham også ind til.
- Der er ingen tvivl om, at jeg gerne ville starte inde i kampen - også efter at jeg lige scorede seneste weekend.
- Jeg spiller for hver weekend, at jeg skal starte inde på banen, men sæsonen er lang, og jeg håber på at komme tættere og tættere på. Det er der ingen tvivl om, siger angriberen.
Gytkjær og co. skal søndag møde FCM.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



































