Eliteserien -Hareide må undvære stor profil midt i krise
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-06-30 16:40:00
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Hareide må undvære stor profil midt i krise

Åge Hareide må undvære Rosenborg-profilen Per Ciljan Skjelbred i de kommende otte til ti uger, efter han udgik skadet i fredags.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Åge Hareide har fået lidt af en hovedpine i Rosenborg, hvor hans 34-årige profil Per Ciljan Skjelbred i fredags pådrog sig en skade og måtte udgå.

Nu viser yderligere undersøgelser nemlig, at Skjelbred må sidde ud mellem otte og ti uger.

- Per har fået en skade i overgangen mellem en muskel og en sene i læggen. Undersøgelser viser, at skaden er så tilpas alvorlig, at han må træne på alternative måder i otte til ti uger. Operation er ikke aktuelt, siger Rosenborgs læge.

Skjelbred erkender, at det altid er tungt at blive skadet, men endnu mere, når holdet også har problemer på banen. 

Og problemer på banen må det siges, at Rosenborg har efter tre nederlag i træk. Således har man på det seneste tabt til Strømsgodset, Sarpsborg og Lillestrøm, inden danskerklubben Haugesund venter onsdag aften.

Rosenborg er inden kampen nummer seks i Eliteserien med 14 point. Bodø/Glimt fører med 23 point.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce