3F Superliga -Haysen skal justere: Lidt ud og ny keeper ind
2019-01-28 11:52:01
Foto: Getty Images

Haysen skal justere: Lidt ud og ny keeper ind

SønderjyskE er stort set i mål med sit transfervindue, men sportschef Hans Jørgen Haysen arbejder fortsat med justeringer i truppen - blandt andet en ny keeper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE har hentet Marco Rojas, Danny Amankwaa og Nazafi Yahaya i løbet af januar, ligesom der er sagt farvel til andenkeeper Reice Charles-Cook samt Anders Egholm og Simon Poulsen, der begge har indstillet deres aktive karriere på højt plan - Poulsen for at blive assistent for Glen Riddersholm.

Den transferfrie zambianer Emmanuel Mayuka er til prøvetræning for tiden og er en mulighed, men ellers er sportschef Hans Jørgen Haysen stort set i mål med de planlagte opgaver.

- Jeg slukker ikke min telefon i de sidste dage, men vi er godt tilfredse med, hvad der er sket indtil nu, siger Haysen til bold.dk og tilføjer:

- Silas Songani har fået lov at afsøge sin muligheder, og så skal vi have en ny keeper ind, så vi har tre. Det er vi tæt på at have løst, og det er umiddelbart det, som vi har på bedding. Vi er i plus uden at have mistet profiler,og vi har stor tiltro til den nuværende trup.

- Så kan det godt være, at nogen trænger til at komme på græs andre steder, og hvis det giver mening for alle parter, kigger vi også positivt på det.

Mads Hvilsom har ikke spillet så meget, som han sikkert gerne vil, kan der ske noget med ham?

- Nej, ikke umiddelbart. Vi går et vigtigt forår i møde, og Mads er en spiller, der altid giver sig 300 procent. Og vi har brug for spillere, der vil gå gennem ild og vand for holdet i foråret, så han kan blive vigtig og skal ingen steder umiddelbart.

Når transfervinduet er lukket skal Haysen have snakket nærmere med nogle af spillere, der har udløb til sommer.

- Det er klart, at spillere som Niki Zimling, Johan Absalonsen og Eggert Jonsson er store personligheder i truppen.

- Jeg har allerede haft dialog med dem, men den skal selvfølgelig optrappes i løbet af foråret. Vi er ikke en klub, der bare lader sådan en dialog dø stille hen, siger Haysen.

mikael@bold.dk


Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce