2025-07-10 12:37:00

Henderson ramt af Jotas død: Skylder Ajax en større tak

Jordan Henderson ville gerne have sagt bedre farvel til Ajax og klubbens fans, men det føles ikke rigtigt efter Diogo Jotas død.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AJA

1 - 1

AGF

Jordan Henderson har valgt at takke af i Ajax.

Den hollandske storklub har torsdag meddelt, at parterne er blevet enige om at ophæve kontrakten. Det har været Hendersons ønske.

Den 35-årige englænder kom til Ajax i 2024, og han er stolt over sin tid i Amsterdam.

– Jeg vil gerne udtrykke min store taknemmelighed over for alle, der er tilknyttet Ajax, for at give mig muligheden for at repræsentere denne fantastiske institution gennem de seneste par år.

– At spille for denne klub var i sig selv en ære. At have privilegiet at være anfører var endnu større. Mit eneste fortrydelse er, at vi ikke leverede mere succes til de fantastiske fans. De fortjener at fejre store titler igen, og jeg er sikker på, at den tid snart kommer.

– Min familie og jeg blev taget så godt imod, ikke kun af klubben, men også i den vidunderlige by Amsterdam. Det vil vi altid være taknemmelige for, siger Jordan Henderson til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Henderson ramt af Jotas død: Skylder Ajax en større tak
Foto: Temilade Adelaja/Reuters/Ritzau Scanpix

Henderson er dog ikke glad for den måde, som han nu siger farvel på.

Han føler, at han skylder Ajax og fansene mere, men det er svært i denne tid.

Henderson er hårdt ramt, efter at hans tidligere holdkammerat Diogo Jota mistede livet i en tragisk bilulykke.

– På grund af de tragiske begivenheder i sidste uge og det knusende tab af min tidligere holdkammerat Diogo Jota og hans bror André Silva føles det ikke rigtigt i øjeblikket at sige eller gøre mere end at dele denne korte udtalelse.

– Jeg er dog fuldt ud klar over, at jeg skylder klubben, mine holdkammerater og fansene en mere personlig og fyldestgørende tak. Det vil jeg naturligvis gøre, når tidspunktet føles mere passende.

– For nu vil jeg endnu en gang udtrykke min taknemmelighed over for Ajax samt alle dem, jeg ikke nåede at tale med personligt i går, alle jer, der gør denne klub så speciel, afslutter Jordan Henderson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AJA

1 - 1

AGF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce