HIK gav allerede for et lille år siden førsteholdsdebut til offensivspilleren Jagvir Singh Sudhu, der siden har fået i alt 12 kampe i 2. division.
Nu skifter han dog til Brøndby, hvor han skal spille på U19-holdet.
- Jagvir er et meget spændende, offensivt og kreativt talent. Klubskiftet er en stor chance for ham, og det bliver interessant at følge ham i Brøndby’s udviklingsmiljø, siger HIK’s talentchef Per Frimann i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Sådan et skifte er naturligvis en anerkendelse af de mange trænere og ledere i HIK, der har arbejdet med Jagvir – herunder 1 . seniors stab under ledelse af Kristoffer Wichmann.
- De har alle gjort meget for, at han i dag er nået hertil. Det samme gælder jo for Lukas Jensen, der på kort tid blev førstevalg på vores 2. divisionshold, før han skiftede til Burnley.
HIK sendte for nyligt keeperen Lukas Jensen til Burnley, hvor han skal være med omkring U23-holdet.


HIK
Brøndby U19
CampoBet 2. division


































