HIK rykker et af sine talenter op på førsteholdet.
2. Divisions-klubben oplyser, at den 17-årige midtbanespiller Asger Søgaard har skrevet kontrakt.
Asger Søgaard, der kom fra GVI for 5 år siden, har spillet 14 kampe for HIK og er startet inde mange gange i foråret, hvor klubben reddede sig i næstsidste runde.
HIK’s cheftræner Daniel Simacon glæder sig over, at Søgaard har skrevet under på en kontrakt:
- Asger Søgaard er en virkelig dygtig midtbanespiller, der har en modenhed, fysik og spilforståelse, der er ret enestående for hans alder, fortæller HIK’s cheftræner Daniel Simacon.
HIK sluttede lørdag sæsonen af på kedelig facon, da de tabte med 0-6 til FC Helsingør.


HIK
CampoBet 2. division
































