2021-12-09 06:43:40

Høgh mindes: Et helt fantastisk menneske

Lars Høgh gik sent onsdag aften bort, og siden er reaktionerne strømmet ind fra aktører i fodboldverdenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den danske målmandslegende Lars Høgh gik sent onsdag aften bort efter flere års kræftsygdom.

Siden er reaktionerne på den triste nyhed strømmet ind, og fælles for alle reaktionerne er, at Høgh mindes med flotte ord.

Fra DBU, hvor Lars Høgh har været målmandstræner for A-landsholdet indtil for nylig og tidligere har tørnet ud i de rødhvide farver, lyder det blandt andet:

- Vi har mistet en stor personlighed, en kær kollega, en god ven og mest af alt et helt fantastisk menneske. Alle tanker til Lars' familie i denne svære tid. Æret være Lars Høghs minde, skriver DBU på Twitter.

Høgh, der blev 62 år, var som aktiv målmand et fast aktiv mellem stængerne i superligaklubben OB, hvor han nåede utrolige 817 kampe og var med til at vinde tre danske mesterskaber.

Også den fynske klub har sendt tanker til Høgh.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Høgh mindes: Et helt fantastisk menneske
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Lars Høgh er en legende i OB's historie. En af de allerstørste, der nogensinde har repræsenteret klubben, og et ikon for rigtig mange fodboldfans og fynboer. Æret være hans minde, skriver OB på Twitter.

DBU og OB er langt fra de eneste, der har reageret. Brøndby IF, hvor Høgh også har været målmandstræner over de seneste år, sender tanker til Høghs familie.

Det er blot få af de utallige reaktioner, som onsdagens triste nyhed har medført.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce