2026-05-27 15:46:09

Højere omsætning og lavere underskud i Parken

Første kvartal er aldrig særlig godt i Parken. I år var den bedre end tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Minus 20,7 mio. kr. var bundlinjen i Parken for første kvartal i regnskabsåret 2026.

Det er markant bedre end sidste år, hvor bundlinjen viste minus 57,6 mio. kr.

Parken er altid en langsom starter på året. Det er ofte de sidste kvartaler, der sætter skub i forretningen og indhenter det tabte, så bundlinjen ender med sorte tal.

Sådan har det efterhånden været en del år. Og det er også forventningen, at Parken – på trods af FC Københavns svigtende sportslige resultater – ender i plus. 75-125 mio. kr., når kalenderen skifter til 2027.

Men Parken har nedjusteres. Den kom efter pokalfinalen, hvor man ikke kvalificerede sig til Europa League.

Nu skal et eventyr i Conference League være redningsplanken for sorte tal på årets bundlinje.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Højere omsætning og lavere underskud i Parken
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Når man kigger på kvartalsregnskabet fra Parken er det bemærkelsesværdigt, hvor meget omsætningen er steget.

Fra 261 mio. kr. sidste år til 431 mio. kr. i år.

Den markante stigning i omsætningen handler om FC Københavns deltagelse i Champions League-ligaspillet, ligesom salget af ferieboliger i Lalandia har været en stor bidragsyder.

250238
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lalandia er en god forretning for Parken. Man har overdraget de sidste 44 lejligheder i Søndervig. Endelig er der solgt yderligere 24 nye feriehuse i Billund.

Parken er efter første kvartal kommet under én mia. kr. i gæld. Den er nu 954 mio. kr., hvilket er et fald på hele 151 mio. kr. i forhold til udgangen af 2025.

Det store fald kan direkte henføres til forbedret likviditet som følge af salg af ferieboliger i Lalandia. 

Podcast Cover

Mæhle blev skurken i Wolfsburg-kollaps

Hattrick | Afsnit 88

Wolfsburg er rykket ud af Bundesligaen med danske profiler i centrum, og spørgsmålet er nu, hvad fremtiden bringer for klubben - og for spillerne.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce