Premier League -Hull-manager glæder sig over nyindkøb
2017-02-03 21:44:33
Foto: Getty Images

Hull-manager glæder sig over nyindkøb

Hull-manager Marco Silva har store forventninger til nyindkøbet Kamil Grosicki, der blev hentet til klubben på transfervinduets sidste dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I den tunge ende af Premier League befinder Hull sig i skrivende stund. I bestræbelserne på at komme væk fra bundplaceringen var Hull ude og forstærke sig på transfervinduets sidste dag.
Ind kom blandt andre den polske landsholdsspiller Kamil Grosicki, som manager Marco Silva har store forventninger til.

- Han er en type, som vi ikke har på holdet – en naturlig kantspiller. Han er en hurtig og teknisk stærk spiller, der kan komme ind og give forskellige ting til holdet, fortæller portugiseren til Sky Sports, inden han sætter lidt ord på holdets seneste præstationer.

- Når du begynder at spille bedre og få resultater, er det vigtigt at have selvtillid, og jeg tror, at vi har vist, at vi ser bedre og stærkere. Det er vigtigt, at vi bibeholder fokus, fordi vi har ikke vundet noget endnu. Vi er nødt til at bevare fokus og forsøge at finde de rette løsninger stille og roligt.

Grosicki forventes at være med i truppen når Hull lørdag eftermiddag får besøg af Liverpool.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce