Rygterne om fremtiden på trænerposten i Manchester United har i den seneste tid været tiltagende.
Brightons 32-årige tyske træner, Fabian Hürzeler, er i engelske medier blevet meldt som en mulig kandidat, hvis Manchester-klubben skulle vælge at fyre Ruben Amorim.
På torsdagens pressemøde blev Fabian Hürzeler forholdt rygterne.
- Svære beslutninger og rygter er altid en del af det her job, så man er nødt til at acceptere det, man er nødt til at håndtere det.
- Men jeg vil virkelig gerne sige, at jeg har stor respekt for Ruben Amorim, så jeg vil ikke tale om hans job eller eventuelle rygter, der måtte komme, fortæller Hürzeler, ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 32-årige tysker og Brighton vandt senest med 3-1 ude mod Chelsea. På pressemødet lød Hurzeler ikke som en mand, der var på vej videre fra den engelske sydkyst.
- Jeg er virkelig privilegeret over at være træner for Brighton and Hove Albion. Jeg er meget glad her, og vi har stadig meget arbejde foran os, siger Hürzeler.
Brightons næste opgave er på søndag, når en tur til Molineux Stadium og Wolves venter.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Manchester United
Brighton
Premier League






































